om sund kost, et godt helbred og vægttab ved Lis Sinding

Fedt forværrer inflammation (betændelse) i kroppen

Fedt forværrer inflammationVi er mere betændte, end vi aner

25 september 2009

De fleste forbinder ordet betændelse med ondt i halsen, bylder og gult pus fra sår og bumser. Der er typisk rødme, varme, hævelse og smerter. Men betændelse optræder ved en stor del af de sygdomme og symptomer, vi bliver ramt af gennem hele livet.

Hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, kræft, ledbetændelse, demens og overvægt. Udover at være store livsstilssygdomme har disse alvorlige lidelser også en anden ting til fælles: betændelse. Eller inflammation, som vi oftere betegner betændelsen – netop for ikke at forvirre opfattelsen med nethindebilleder af gult pus.

Inflammation er en del af vores forsvar mod bakterier, virus, andre for kroppen fremmede mikroorganismer, stoffer, gifte og ikke helt nedbrudte stumper af føden, der kommer ind i kroppen gennem en utæt tarm. Det er en reaktion fra vores immunsystem på noget, som kroppen ikke kan genkende og derfor opfatter som farligt.

Immunsystemet mobiliseres med tilstrømning af hvide blodlegemer og øget dannelse af inflammationsfremmende stoffer ved navn cytokiner, som angriber det, der er trængt ind. Der tændes et bål inde i kroppen med de kendte symptomer rødme, varme, hævelse og smerter. Cytokinerne er æggehvidestoffer, som påvirker andre cellers funktion. De er en slags signalmolekyler mellem cellerne i immunsystemet, og nogle fremmer, andre hæmmer den allergiske reaktion. Ved astma medvirker de for eksempel til, at der opstår en betændelsesreaktion…. Læs artiklen her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *